23948sdkhjf

Sælg din virksomhed nu - prisen bliver aldrig bedre

Virksomhedsmæglere siger, at det er nu virksomhederne skal sælges. Men passer det? Se regnestykket bag.
Hvis du går i tanker om at sælge din virksomhed, så skal du gøre det nu. Multiplerne og indtjeningen har aldrig været højere. Det bliver ikke bedre.

Sådan siger mange virksomhedsmæglere. De har naturligvis også en interesse i at sige sådan, for de lever af, at virksomheder bliver omsat.

Men er det nu også rigtigt. Spørger du din revisor, vil han måske sige, at du med de nuværende gode konjunkturer ligeså godt kan vente , for der er udsigt til at tjene gode penge også i de kommende år.

Og så har du jo stadig virksomheden, som du så kan sælge til den tid.

Holder den argumentation. Det har virksomhedsmægler Henrik Schrøder, Schrodertranslink.dk, regnet lidt på.

Han oplever, at der generelt er mange købere og stor pengerigelighed lige nu – bl.a. er der mange kapitalfonde, der skal have investeret den kapital de har rejst hos deres investorer indenfor en bestemt tidsfrist.

Kan det alligevel betale sig at holde på virksomheden f. eks. seks år endnu, inden man sælger, hvis den gode indtjening varer ved.

Det afhænger af om man regner rigtigt, og om forudsætningerne holder.

Først regnestykket

De fleste virksomheder vurderes i dag med udgangspunkt i virksomhedens Ebitda-resultat. (EBITDA er driftoverskuddet før renter, skat og afskrivninger).
Er Ebitda-multiplen 6 og virksomhedens Ebitda 10 mio. kr., bliver Entreprise Value (virksomhedens værdi på gældfri basis) 60 mio. kr. Er nettorentebærende gæld 5 mio. kr., bliver aktieværdien 55 mio. kr.

Antager vi, at virksomheden har afskrivninger på 1,5 mio. kr. om året, er virksomhedens Ebit (driftoverskud før renter og skat) 8,5 mio. kr. Har virksomheden renter på 0,75 mio. kr., er virksomhedens resultat før skat 7,75 mio. kr. Heraf skal der betales ca. 1,7 mio. kr. i skat, hvorefter virksomhedens resultat efter skat bliver ca. 6 mio. kr.

Sælger skal med andre ord vente i ca. 9 år – med samme årsresultat – for at have de samme 55 mio. kr. hjemme, som virksomheden ville kunne indbringe i aktiepris ved et salg i dag. . Dvs. væsentlig længere end 6 år.

Forklaringen er, at det er Ebitda, der ofte anvendes ved en fastsættelse af en virksomheds værdi, mens det ”kun” er nettoresultatet efter skat, renter og afskrivninger, der kan føres op i holdingselskabet.

Så forudsætningerne.

Regnestykket forudsætter, at virksomheden fremdeles i ni år frem har god indtjening. Det kan være tilfældet, hvis virksomheden har en relativt ung leder og ejer. Men i mange generationsskiftemodne virksomheder er ejeren kommet op i årene. Er det en mindre virksomhed, der er afhængig af ejerens initiativ og engagement, er det ikke sikkert, at ejeren har kræfter til at ”holde dampen oppe” de næste 6 år.

Selvom der ikke er udsigt til en lavkonjunktur, vil der komme mindre dyk i indtjeningen fremover. Nogle brancher vil blive ramt hårdt af teknologiske forandringer, kunder vil forsvinde, ligesom der kan opstå kapacitets- og leveringsproblemer mv., så forventningen om, at virksomheder kan holde det nuværende indtjeningsmæssige niveau de næste 6 år, er i mange tilfælde behæftet med stor usikkerhed.

At man så fortsat har virksomheden om 6 år, er så ikke det samme som, at man til den tid har et stort aktiv. Er virksomhedens indtjening begyndt at falde, kan det måske blive vanskeligt at sælge virksomheden om 6 år i et marked, hvor priserne på virksomheder måske også er faldende.

Hjælp dine kolleger

Del artiklen på LinkedIn, Facebook, Twitter - klik på logoerne herunder.
Dertil kommer siger, Henrik Schrøder, at der er en del investorer og virksomhedskøbere, der blevet opmærksom på, hvor let en virksomhed i en branche kan blive disruptet.

De vil i stigende grad forlange en risikopræmie, når de køber virksomhed, på det grundlag.







Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094