Byggecentre slår alarm over beskæftigelsen
Den landsdækkende byggevarekæde XL-Byg, der har 117 forretninger og årligt omsætter for 8,5 milliarder kroner, frygter, at den stigende mangel på faglært arbejdskraft kan blive en barriere for væksten.
Kæden efterlyser elever indenfor et bredt felt af handels- og salgsassistenter, indkøbsassistenter, lager- og logistikoperatører, chauffører og økonomiassistenter.
- Den samlede mængde af kandidater til attraktive elevstillinger i vores branche er alarmerende lille, og det lover ikke godt for fremtiden, siger Mette Jull Brund, HR- og uddannelseskonsulent, XL-Byg.
Kæden er nu villig til at øge antallet af elevstillinger med 50 procent og fører året rundt rekrutteringskampagner mod potentielle elever såvel som vejlederne fra Ungdommens Uddannelse, der landet over hjælper unge med at vælge uddannelse efter grundskolen.
Men ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik er der nedslående nyheder på vej til byggevarekæden om udbuddet af ny faglært arbejdskraft. I 2017 dimitterede det laveste antal elever fra erhvervsuddannelserne siden 2005. Helt nøjagtigt 30.857 elever. Det største fald på 10 procent skete fra 2016 til 2017.
- Det er yderst skuffende, at det er kommet så vidt. Der skal tages hårdere fat, og så skal uddannelsessystemets nøglemedarbejdere, som UU-vejlederne, blive skarpere på, hvad erhvervsuddannelserne indeholder. De er afgørende for, at de unge og deres forældre forstår, hvad en erhvervsuddannelse giver af muligheder karrieremæssigt og i forhold til at læse videre. Alt for mange unge går bevidstløst videre i tidligere generationers fodspor ind på gymnasieuddannelserne. Selv fra den nye EUX-uddannelse, der skulle øge antallet af faglærte elever, vil de unge læse videre, siger Mette Jull Brund.
Hjælp fra lovgivningen
Hos brancheforeningen, Danske Byggecentre, kan CEO Palle Thomsen bekræfte, at det ikke kun er XL-Byg, men alle landets mest betydende byggecentre, der ser manglen på ny faglært arbejdskraft som fremtidens største udfordring. Danske Byggecentre har siden 2012 lavet fokuserede kampagner for at styrke imaget for branchens uddannelser. Her har de blandt andet arrangeret særlige informationsdage og besøg i byggecentre for unge og UU-vejledere. Alene i 2017 var de i den forbindelse i kontakt med 1034 unge fra grundskolen og 177 UU-vejledere.
- Vi er nødt til at få hjælp fra lovgivningen. Vores branche omsætter for et større tocifret milliardbeløb og kan tilbyde nogle af de mest spændende og udfordrende elevstillinger i landet med næsten nul procents ledighed, mulighed for at læse videre og udsigt til en startløn på omkring 30.000 kroner. I andre lande er det almindeligt at starte med en kort erhvervsrettet uddannelse og efteruddanne sig senere hen i karrieren. Det skal Danmark lære af, og det haster, siger Palle Thomsen.
Et langt og sejt træk
Hos Dansk Erhverv efterlyser uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen politiske indsatser, svarende til situationens alvor:
- Manglen på faglært arbejdskraft kan blive et alvorligt problem for mange virksomheders vækst. Der er brug for, at erhvervsuddannelserne udvikler sig til et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser. Et fornuftigt sted at starte er ved erhvervsskolernes økonomi. De lider allerede økonomisk på grund af mangel på elever, og de nuværende politisk bestemte besparelser rammer derfor skolerne ekstra hårdt.
