23948sdkhjf

Rigtige Mænd vil tale med rigtige mænd

Firmaidrætten er med på årets Byggeri-messe. Målet er at motivere håndværkerne til en sundere hverdag.

Over 25.000 fagfolk forventes i denne uge at lægge vejen forbi Byggeri’18 i Messe C i Fredericia, og for Dansk Firmaidrætsforbund er det en oplagt mulighed for at komme i dialog med nogle af de håndværkere, der ikke er helt så sunde, som de kunne være.

Messeavis om Byggeri'18

Som optakt til Byggeri'18 har Licitationen, Building Supply DK og Mestertidende i fællesskab udgivet en særlig messeavis med 44 siders dedikeret fokus på årets byggerimesse.

Find avisen her

Forbundet søsatte i sommeren 2016 det digitale træningsfællesskab; ”Rigtige Mænd Sjakket” med en mission om at motivere sofavante mænd til at dyrke idræt og motion i fællesskab med ligesindede.

Med de ’rigtige’ Rigtige Mænd som frontfigurer rykker sjakket nu fra internettet og ind i Fredericias messehaller – som en af de godt 300 udstillere på Byggeri’18.

- Byggeri’18 bliver fyldt med rigtige mænd. Messen er derfor en oplagt mulighed for os for at komme ud at tale med håndværkere om hele Rigtige Mænd-universet og inspirere dem, der ikke er i gang, til at komme i gang med motion sammen med andre, siger Maria Arndal, der er kommunikationskonsulent hos Dansk Firmaidrætsforbund.

På standen bliver der blandt andet mulighed for at konkurrere på reflekser, balance og styrke – og få pulsen op på en sjov måde. Hver time præmieres de bedste og hurtigste lærlinge, svende og mestre.

- Vi ved, at håndværkere og andre rigtige mænd gerne vil konkurrere, men helst i et fællesskab. Derfor forsøger vi med et univers, hvor der er fokus på fællesskab og god humor. Sådan kan vi motivere til en sundere hverdag – og ingen bliver mødt af løftede pegefingre eller sundhedsfloskler, siger Maria Arndal.

Hos arrangøren Danske Byggecentre tilføjer direktør Palle Thomsen, at det i år er en generel tendens, at udstillerne gør noget ekstra ud af stande og messeaktiviteter.

- I år har vi flere hundrede events, hvilket tæller alt fra at skrue skruer ned på tid og produktdemonstrationer til 5-kamp med brancherelevante discipliner og spændende konkurrencer. Det skaber både liv og god stemning blandt vores besøgende og de 300 messestande, som virkelig har gjort sig umage i år, siger Palle Thomsen.

Få overblikket over events på Byggeri'18: http://events.byggerimessen.dk/

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Byggeri'18.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078