23948sdkhjf

Boligforening udbyder stort renoveringsprojekt

Boligforeningen AAB er klar til at renovere 12 beboelsesblokke i Brønshøj for op mod 100 mio. kroner. Opgaven er netop sendt i udbud som hovedentreprise.
Renoveringen omfatter AABs afdeling 38 med i alt 52 opgange, hvor samtlige indgangspartier skal udskiftes.

Desuden skal bebyggelsens asbestholdige eternitskifertage erstattes af nye skifertage, der lægges på undertag. Her er det endvidere planen at udskifte taghætter samt nogle af tagvinduerne.

Endelig skal det nuværende brugsvandssystem i galvaniseret stål erstattes af et nyt system med rustfrie stålrør og hovedforsyning fra kælder.

Arbejdet udføres i hovedentreprise, der omfatter alle nødvendige entreprenørydelser. Det økonomiske register for renoveringen er angivet til 50-100 mio. kroner ex. moms.

AAB forventer at give fem aktører mulighed for at byde på opgaven, der tildeles efter kriteriet laveste pris. Fristen for at komme i betragtning er den 22. februar 2011.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078