Nytårsgave til 26,9 mio. kroner
Nye fondsmidler baner vej for et 2.000 m² stort nybyggeri ved kunstmuseet Louisiana.
Pengene stammer fra Velux Fonden, Villum Fonden og Augustus Fonden, der hver bidrager med en tredjedel af beløbet.
Det nye 2.000 m² store kunstlager kommer til at ligge i Humlebæk, ikke langt fra Louisiana, på en nyindkøbt grund. Bygningen udstyres med passiv klimastyring og kommer således til at sætte standard for fremtidens energivenlige museumsmagasiner.
Byggeriet af kunstlageret ventes igangsat i sommeren 2011 med afslutning i begyndelsen af 2012.