Mere realistiske tidsplaner i byggeriet
Syv af byggeriets toneangivende organisationer har udviklet en ny vejledning, der gør det nemmere at overdrage projekter fra rådgiver til entreprenør.
Han og Cowi har som repræsentant for Foreningen af Rådgivende Ingeniører deltaget i udviklingen af en ny vejledning, der allerede i udbudsfasen kan hjælpe rådgiverne med at gøre tidsplanerne mere gennemskuelige for de udførende virksomheder.
Ofte overladt til gætterier
Normalt overdrages tidsplaner i mange tilfælde uden uddybende forklaringer på, hvorfor der er sat et bestemt tidsrum af til en opgave, og det er årsag til mange forsinkelser.
Med den nye vejledning bliver det muligt at få et indblik i, hvordan man som bygherre og rådgiver kan kommunikere sine overvejelser om tidsplanen videre til de udførende virksomheder på en gennemskuelig måde:
- Når entreprenøren ikke aner, hvad der gemmer sig bag beslutningerne, betyder det, at de udførende parter ofte er overladt til gætterier. Det siger sig selv, at det kan få store konsekvenser. Hvis det er tydeligt for alle involverede, hvem der sørger for fx stillads eller totalinddækning, behøver de andre fagentrepriser ikke regne den udgift med i deres tilbud, forklarer Henrik Ryberg og tilføjer:
- Når tidsplanerne passer til virkelighedens forhold, bliver det nemmere at give et realistisk tilbud og overholde planen, så byggeriet bliver klar til tiden.
Den nye vejledning er stærkt forankret i virkelighedens byggeprojekter. Vejledningen er nemlig blevet til i et samarbejde, hvor deltagere fra alle byggeriets parter – fra bygherre til udførende – var repræsenteret.
Læs mere om vejledningen på www.vaerdibyg.dk