23948sdkhjf

Efter julehilsen: Byggeriet har skaffet 107 nye lærepladser

Der bliver brug for faglært arbejdskraft i fremtiden.

Det var budskabet til Dansk Byggeris medlemmer fra formand Claus Bering og administrerende direktør Lars Storr-Hansen, som i en julehilsen opfordrede virksomhederne til at finde plads til én eller flere ekstra lærlinge i virksomheden.

Fakta om praktikpladserne

De 107 praktikpladser annonceres til DM i Skills. Hovedparten af praktikpladserne ligger i Jylland, hvor DM i Skills afholdes.

På Byggeriets Uddannelsers stand vil der være kontaktinformation til de konkrete virksomheder, men man behøver ikke møde op til DM i Skills for at komme i betragtning.

Hvilke virksomheder søger lærlinge? Se listen her

Læs mere på danskbyggeri.dk/praktikplads

Den opfordring har skaffet 107 nye praktikpladser inden for byggeriet. De bliver annonceret på DM i Skills, som åbner i Herning torsdag i denne uge.

- Dansk Byggeris medlemmer har meldt meget positivt tilbage på vores opfordring, og det er godt gået, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, og understreger, at det haster med at komme i gang:

- Prognoserne siger, at vi i 2027 risikerer at mangle 17.000 håndværkere. Jeg håber, at flere unge får øjnene op for de gode muligheder, der er i bygge- og anlægsbranchen. De kan få et spændende job i en branche, som helt sikkert får brug for dem i fremtiden, siger Louise Pihl.

De 107 praktikpladser dækker de fleste af Dansk Byggeris fag. Men der er især mange praktikpladser til lærlinge, der vil være bygningsstruktører og især anlægsstruktører. Virksomhederne mangler i stigende grad anlægsstruktører, og derfor en det helt nødvendigt at få uddannet flere.

- Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft inden for de fleste håndværksfag. Men for nogle fag er det mere akut end for andre. Det er helt tydeligt, for 30 af de 107 praktikpladser er anlægs- og bygningsstruktører, siger Louise Pihl.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106