23948sdkhjf

Freja i nyt strategisk opkøb

Køber Transcargo i Padborg med virkning fra årsskiftet.

Mellem jul og nytår har Freja Transport & Logistics A/S meddelt, at virksomheden har købt Transcargo med hovedsæde i Padborg.

Transcargo har et stærkt navn inden for inernationale køle- og frysetransporter. Virksomheden er blandt de markedsledende på trafikkerne fra Danmark til Grækenland og Polen.

Med købet kommer Freja et skridt nærmere sit mål om at være full service provider til transportmarkedet. Officielt sker købet pr. 1. januar 2018, men man afventer Konkurrencestyrelsens godkendelse.

- Vi har en klar strategi om at styrke FREJAs position på transportmarkedet, siger Group CEO Jørgen Hansen fra Freja.

. Transcargos kerneydelser komplementerer Freja særdeles godt. Der er rigtig mange spændende muligheder, som er oplagte at udnytte. Det bliver rigtigt interessant for vore kunder.

Ventede på det rette opkøb

Det er efterhånden en del år siden, at Freja lavede sit seneste opkøb; men for ledelsen har det handlet om at finde det rigtige match.

- Vi har haft tålmodigheden til at vente på det rigtige opkøb, forklarer Jørgen Hansen.

- Transcargo indeholder det, som vi har været på udkig efter. Transcargos aktiviteter vil blive videreudviklet fra de strategiske placeringer som de har i Danmark med 50 ansatte, Sverige med tre ansatte og Polen med omkring 90 ansatte.

Ejerne fortsætter

Transcargo har hidtil været ejet af de to stiftere Bjarne Sell Hansen og Henrik Jürgensen samt CEO Torben Mortensen og en række mindretalsaktionærer.

Torben Mortensen fortsætter som filialdirektør i Padborg og som direktør for det polske selskab. Han indtræder også i Frejas koncerndirektion.

Henrik Jürgensen fortsætter i sit nuværende job som traffic manager med fokus på Grækenland.

Bjarne Sell Hansen indtræder i bestyrelsen i det polske selskab.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095