23948sdkhjf

Nordjyder skal levere moduler til Ørestads-byggeri

HP3 A/S – et selskab i HP-Gruppen – har indgået aftale med fynske Arkitektgruppen om produktion og montage af boksmoduler til 36 nye rækkehuse i Ørestad Syd.
Alt imens vinteren gør det til en særdeles kold fornøjelse at arbejde på landets byggepladser, kan 25 medarbejdere nu se frem til at møde ind i ca. 6.500 m² opvarmede produktionshaller hos HP3.

Sindal-virksomheden har netop sikret sig en ordre på 72 boksmoduler til et nyt rækkehusprojekt i den københavnske Ørestad.

Leverancen er fordelt over tre etaper, og de første 16 huse skal stå klar til indflytning den 1. april 2011.

I dag, tirsdag, påbegyndes opskæringen af råvarer, og når de første bokse skubbes ud af hallerne, vil der hver anden dag stå et to-plans rækkehus færdigt.

Fremtidens byggemetode
Den samlede produktionstid for de 36 boliger er ca. 72 arbejdsdage og giver beskæftigelse til ca. 25 medarbejdere i 14 uger:

- Den nye produktionsform har været længe undervejs, og vi oplever efterhånden en lind strøm af forespørgsler på byggerier med boksmoduler. Det er tydeligvis fremtidens byggemetode, og vi er godt rustet til denne fremtid, siger adm. direktør Søren Pedersen.

Projektet i Ørestad Syd er udviklet af Arkitektgruppen fra Odense, og husene er solgt som enkeltstyks boliger til private kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.124