23948sdkhjf

Bøjsø klar til nye energikrav

Med lanceringen af en moderne udgave af det klassiske, koblede vindue indstiller vinduesproducenten sig på de skærpede krav renoveringer af ældre ejendomme.
Vinduerne er et oplagt sted at starte, når ældre bygninger skal gøres mere energivenlige.

Det mener man hos dør- og vinduesproducenten Bøjsø, som nu går på markedet med et nyt produkt til netop dette segment.

Majestætiske patriciervillaer, gamle godser og herregårde samt smukke, ældre boligkarréer i hele landet prydes med stilfulde koblede vinduer, der er med til at bevare et klassisk udtryk.

Koblede vinduer giver ofte stort varmetab
Men de gamle vinduer gør det generelt svært at opvarme ejendommene. Derfor har Bøjsø nu udviklet ”Triowood”, der er et koblet vindue, som i teknik og design har fokus på de energimæssige egenskaber ved hjælp af et ekstra lag glas:

- Traditionelle koblede vinduer medfører ofte et stort varmetab. Ud over en høj varmeregning går det også ud over komforten indendørs, fordi der opstår træk fra vinduerne. Og med udsigt til endnu koldere vintre, som vi oplevede sidste år, er der flere gode grunde til at skifte til mere energivenlige vinduer, forklarer salgschef Allan Dahl.

Han pointerer, at det fra 1. januar 2011 kun er fredede og bevaringsværdige bygninger, der må anvende koblede vinduer med kun to lag glas. Alle øvrige ejendomme skal i forbindelse med renovering benytte vinduer med en Eref-værdi på -33 eller bedre.

Triowood er som standard et plusenergivindue med en værdi på +3. Det betyder, at vinduet tilfører ejendommen energi og dermed også lever op til de forventelige krav efter år 2020.

Om Bøjsø Døre & Vinduer A/S
Bøjsø har eksisteret siden 1972 og har gennem årene specialiseret sig i koblede vinduer med en høj arkitektonisk kvalitet.

Virksomheden har hjemme i Vorbasse og beskæftiger i dag 45 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094