23948sdkhjf

Flere hundrede i kø til en nybygget andelsbolig

De 92 lejligheder i første etape af FB Gruppens næste byggeri på Grønttorvet i Valby nåede ikke at være til salg i mange timer.

Ti personer havde overnattet på Grønttorvet for at sikre sig en lejlighed, da FB Gruppen den 26. oktober inviterede sine nyhedsbrevsmodtagere til åbningssalg på første etape af andelsboligbyggeriet Iris Hus.

Flere hundrede mødte frem i løbet af dagen, men mange af dem måtte nøjes med en plads på ventelisten, da alle 92 lejligheder hurtigt blev reserveret.

Priserne på ejerboliger gør det især svært for unge at være en del af boligmarkedet i København, og her er FB Gruppens erfaring, at andelslejligheder er en attraktiv vare. Iris Hus er således udviklerens andet andelsboligprojekt på Grønttorvet. Det første, Dahlia Hus med 99 boliger, har netop fejret rejsegilde i den nye bydel, som fuldt udviklet vil bestå af cirka 2.200 boliger.

Iris Hus er tegnet af Årstiderne Arkitekter og Transform og består af et tårn og en karré, der opføres som to adskilte projekter. Karréen med de 92 andelsboliger er ved at blive rejst nu og forventes klar til indflytning fra juli 2018, mens tårnet med 60 lejligheder vil følge på et senere tidspunkt.

Karrébebyggelsen opføres i fem etager. Øverst anlægges fælles tagterrasse med væksthus og grønne bede til dyrkning af grøntsager og urter. På taget etableres endvidere sedum-tage og solcelleanlæg.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125