23948sdkhjf

Hvor mange håndværkere skal der til at bygge en kvadratmeter?

Trods 17 års udvikling bruger byggeriet stadig samme antal medarbejdere til at bygge, som det krævede i år 2000.

I 2015 rådede byggebranchens medarbejdere over ”produktivitetsfremmende kapital” i form af maskiner, transportmidler og intellektuelle rettigheder for hvad der i gennemsnit svarer til 170.000 kr. pr. medarbejder.

Det er lige præcis 300.000 kr. mindre end gennemsnittet for alle sektorer, og hele 720.000 kr. mindre end den kapital, der er til rådighed for hver medarbejder i industrien.

Det kan - ifølge en ny analyse fra DI Byg - oversættes til, at branchen for eksempel ikke har investeret så meget i it til styring af byggeprocessen og logistikplanlægning, hvilket igen betyder, at mulighederne for at optimere driften ikke bliver udnyttet.

- For eksempel betyder utilstrækkelige planlægningsværktøjer, at entreprenører ofte ender med at bestille flere materialer og bruge længere tid end nødvendigt, fordi det ikke er muligt at tilrettelægge byggeprocessen mest hensigtsmæssigt, siger branchedirektør Elly Kjems Hove, DI Byg.

Byggeriet kunne tjene bedre
Det samme mønster går igen i statistik, der viser, at det kræver ligeså mange beskæftigede at opføre én kvadratmeter bygning i dag, som det gjorde for 17 år siden. Forholdet er faktisk forværret, idet der i 2016 blev opført færre kvadratmeter end i 2000, selvom antallet af beskæftigede var højere i 2016.

- Som i så mange andre sammenhænge er der selvfølgelig også andre forhold end investeringer i produktivitetsforbedringer, der spiller ind. Men helt overordnet kan det konkluderes, at byggebranchen har en udfordring med at forbedre produktiviteten, og det medfører også, at branchen har en lavere overskudsgrad end andre sammenlignelige brancher, siger Elly Kjems Hove.

Det budskab understøttes af en analyse fra McKinsey Global Institute fra 2017, der viser, at bedre planlægning og bedre anvendelse af it kan reducere de samlede byggeomkostninger med 4-5 procent. Og at bedre anvendelse af it i byggebranchen kunne give besparelser på 4- 6 pocent.

- Den gode nyhed er, at løsningerne synes at ligge lige for. Byggeriet vil kunne opnå meget i forhold til produktivitet og dermed lønsomheden ved at prioritere investeringer i eks. teknologi og viden. Men næsten endnu vigtigere vil være et opgør med uhensigtsmæssige samarbejdsmodeller. Det vil dels øge værdien af de foretagne investeringer, men det vil også øge kvaliteten af det produkt kunderne modtager. Men fremfor alt vil det reducere konflikterne mellem partnerne, siger Elly Kjems Hove.

Virtuel bygning sikrer højere værdiskabelse
Det er strategi- og forretningsudviklingsdirektør John Sommer fra MT Højgaard helt enig i. Entreprenørvirksomhedens bestyrelse besluttede for cirka tre år siden at investere 100 mio. kr. i VDC, der giver virksomheden, bygherrer og øvrige samarbejdspartnere en lang række fordele.

- Med VDC kan vi fx på nogle af de mange store sygehusbyggerier, der er i gang i Danmark for tiden, analysere infrastruktur og logistik, så transporten til og fra sygehuset og transportvejene inde i huset bliver optimeret. Fx så man kan se, om trafikken til sygehuset kan bære, når personalet møder og går hjem, man kan analysere portørernes ruter, og man kan se, om installationer som sprinkleranlæg og ventilation kan serviceres, når byggeriet er færdigt, siger John Sommer som eksempler på de fordele, den virtuelle bygning kan give.

Tilsammen vurderer han, at bygherrer med det virtuelle værktøj får øget bygningens værdiskabelse med ca. 15 pct. Ikke mindst fordi det også giver de forskellige parter i byggeriet mulighed for at samarbejde om at udvikle de bedste løsninger og visualisere fordelene for bygherren.

- Når man fx skal vælge elevatorløsning kan arkitekt, bygherre, ingeniør og elevatorleverandør sidde sammen og udtænke den bedst mulige løsning. Det giver bedre mening, end at ingeniøren eller arkitekten alene beslutter og ikke tager dem, der ved mest om elevatorer med på råd. Og det samme gør sig selvfølgelig gældende for andre deleelementer i byggeriet, hvor leverandørerne har specialviden, der kan forbedre slutløsningen, forklarer John Sommer.

Robotter kan bore huller
MT Højgaard er også begyndt at tage droner i brug, der i detaljer kan dokumentere, hvor langt byggeprocessen er, og som f.eks. kan dokumentere om der er opstået skader på de arealer, der ligger omkring byggeriet.

- Vi er også ved at se på, om vi kan hente robotter ind til fx at bore huller til ventilationsanlæg og andre af de rutineopgaver, som håndværkerne virkelig ikke gider lave, siger John Sommer.

Han forventer også, at robotterne inden længe kan mure store lige flader.

- Lige nu har vi mangel på arbejdskraft, og det giver os et ”window of opportunity” til at teste robotløsninger af, hvor det er muligt. Men jeg tror stadig, vi skal ti år eller længere frem, før vi ser robotter udføre mere end ti pct. af arbejdet på en byggeplads, siger John Sommer.

Artiklen er bragt i samarbejde med DI Business

Kilde: DI Business

Artiklen er en del af temaet Digitalt byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125