23948sdkhjf

NCC fyrer sin topchef

Chefjurist tager over som administrerende direktør i koncernen, indtil en permanent afløser er på plads.

Bestyrelsen i NCC AB har besluttet at opsige samarbejdet med administrerende koncerndirektør gennem de sidste seks år, Peter Wågström.

Nyheden kommer få dage efter, at NCC offentliggjorde et skuffende regnskab for årets tredje kvartal.

Håkan Broman

Født 1962
Chefjurist i NCC AB siden 2009
Ansat i NCC siden 2000

2009-:
Chefjurist i NCC AB

2000-2008:
Selskabsjurist i NCC International Projects og NCC Property Development
1996-2000:
Selskabsjurist hos ABB/Daimler Chrysler Transportation 
1993-1996: 
A
dvokat hos Ekelunds advokatbyrå
1991-1993:
Sveriges domstole

Desuden aktiv i European International Contractors (EIC) (2001-2010) og bestyrelsesmedlem (2008-2010).

(Kilde: NCC)

- Bestyrelsen mener, at NCC har brug for en ny drivkraft for at vende udviklingen, siger bestyrelsesformand Tomas Billing i en pressemeddelelse.

NCC kan meget mere
Indtil en permanent afløser er fundet indsættes Håkan Broman, nuværende chefjurist og medlem af direktionen, som fungerende administrerende direktør. Bestyrelsesformand Tomas Billing indtræder desuden i en halvtidsstilling for at støtte koncernledelsen.

Håkan Broman har arbejdet hos NCC i 18 år og glæder sig, trods de uheldige omstændigheder, til de nye opgaver som fungerende administrerende direktør.

- Jeg ved, at vi ved NCC kan opnå så meget mere, end vi har vist i nyere tid. Jeg vil være fuldt fokuseret på virksomheden og arbejde for at øge rentabiliteten, siger han.

Skuffet over bestyrelsens beslutning
For halvandet år siden valgte NCC at udskille sin boligforretning i et selvstændigt selskab, Bonava, som led i en omfattende omstrukturering på tværs af de nordiske forretninger.

Siden har koncernens bygge- og anlægsaktiviteter ikke formået at leve op til forventningerne. Rentabiliteten er svag, primært i NCC Infrastructure, men også i dele af NCC Building. Derfor har bestyrelsen vurderet, at der nu er behov for nye kræfter.

Den beslutning respekterer Peter Wågström, men den nu forhenværende administrerende lægger ikke skjul på, at han er skuffet:

- Jeg er skuffet over bestyrelsens beslutning, men jeg respekterer det selvfølgelig. Og jeg er naturligvis skuffet over NCC’s indtjening i dele af bygge- og anlægsvirksomheden de seneste år, siger Peter Wågström.

Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132