23948sdkhjf

Sådan skal Amtssygehuset forvandles til nyt bykvarter

Aarhus Kommune fremlægger nu første udkast til en udviklingsplan for Amtssygehuset

Byhuse, moderne karréer, grønne forbindelser og pladser. Selvom de sidste patienter og medarbejdere først flytter ud af det tidligere Amtssygehus i løbet af 2018, kan Aarhus Kommune allerede nu fremlægge det første udkast til en udviklingsplan for området.

Et område, der i de kommende år skal omdannes til en ny, tæt bydel med plads til cirka 2.500 beboere. Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz fremlægger det første udkast til udviklingsplanen på et offentligt informationsmøde tirsdag 24. oktober.

I udviklingsplanen lægges der op til, at den sydlige del af området skal bestå af byhuse, mens bebyggelsen i nord er inspireret af byens klassiske karréer. En større park midt i området samt mindre lommeparker og alléer skal sikre et grønt område, hvor dele af den eksisterende beplantning bevares.

Ligeledes vil mange af de oprindelige bygninger fra 1930’erne bestå. Mod Viborgvej får området desuden en ankomstplads for den kommende letbane, og bebyggelsen vil her være trukket ind i området for at sikre plads til både et eventuelt fremtidigt letbanetracé og vejbeplantning på Viborgvej.

Aarhus Kommune købte Amtssygehuset af Region Midtjylland i 2015, og forslaget til udviklingsplanen er resultatet af en lang forudgående proces, der blandt andet har bestået af en række borgerarrangementer, borgermøder, udstillinger samt mulighed for at fremsende bemærkninger og forslag til den ønskede udvikling af området.

Udviklingsplanen er udarbejdet af Aarhus Kommune i samarbejde med de to arkitektfirmaer Sleth A/S og Vandkunsten, der tidligere på året blev valgt som rådgivere efter et parallelopdrag.

Det endelige forslag til en udviklingsplan skal ligge klar i begyndelsen af 2019, hvor der igen vil blive mulighed for at kommentere planen, inden den endeligt vedtages i Byrådet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093