23948sdkhjf

Top 10: De største byggeprojekter i september

Fagentrepriserne finder så småt sine vindere på den store udvidelse af Hvidovre Hospital, som nu for alvor går i gang. Læs mere og få overblikket over de 10 største igangsatte byggeprojekter i september.

Nu begynder der for alvor at komme aktivitet på byggepladsen ved Hvidovre Hospital, som over de næste par år vil vokse med på 32.500 kvadratmeter.

I starten af oktober blev LM Byg og Ajos valgt som henholdsvis råhus- og byggepladsentreprenør på byggeriet af hospitalets nye fløj.

Dermed er der nu sat navn på vinderne af tre af projektets i alt 21 entrepriser, idet der allerede i februar blev indgået kontrakt med Barslund om byggemodningen.

Begrænset plads kræver stor disciplin
Som ansvarlig for driften af byggepladsen i hele byggeperioden skal Ajos sørge for, at den daglige drift af hospitalet forstyrres mindst muligt:

- For os minder det om tilsvarende projekter, som vi har løst tidligere. Vi kender betingelserne ved at arbejde ved et hospital, der skal fungere samtidig med byggeriet, og vi kender betingelserne, når vi skal arbejde på en byggeplads, hvor der stort set kun er plads til den nye bygning, siger entreprisechef Lars Muldbak.

Netop det sidste har Ajos stort fokus på, fordi den begrænsede plads stiller store krav til planlægning af logistikken:

- Det bliver nødvendigt at få koordineret ankomsten af byggematerialer og diverse byggeudstyr meget grundigt, og det vil kræve stor disciplin både af os og af byggefirmaerne. Samtidig skal vi være forberedt på, at der er mange aspekter af et byggeri over så lang en periode. Lige nu, i den indledende fase, kæmper vi med at få vand og el fra det eksisterende byggeri – uden at det kan gå ud over forsyningen til hospitalet, fortæller byggeleder Sune Waage Hansen.

Ny hovedindgang og fælles akutmodtagelse
Hvidovre Hospitals nye fløj opføres i fem etager inklusiv en kælder. Byggeriet bliver i både højde og udstrækning en naturlig videreførelse af det ’gamle’ hospital, der er tegnet af Krohn og Hartvig Rasmussen og opført fra 1968 og frem til slutningen af 1970’erne.

Den nye bygning, der koster 920 mio. kroner at opføre, bliver Hvidovre Hospitals nye hovedindgang og skal desuden huse en ny fælles akutmodtagelse. Hertil kommer en stor hjerteafdeling, en ny børneafdeling og et nyt barselafsnit med integreret neonatalafsnit. Parkeringskælderen får et areal på 7.750 kvadratmeter.

Projektet er tegnet af Link Arkitektur (det tidligere Aarhus Arkitekterne) og Schmidt Hammer Lassen med Royal Haskoning, Kragh & Berglund og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma som underrådgivere.

Der var egentlig lagt op til, at juryen kunne vælge op til tre projektforslag i arkitektkonkurrencen. Men forslaget fra Link Arkitektur og Schmidt Hammer Lassen skilte sig så markant ud fra de øvrige, at man valgte at gå videre med blot det ene projekt.

Foruden byggeriet af den nye fløj gennemfører Hvidovre Hospital også en modernisering af sin ambulatorieetage og de eksisterende sengeafsnit. Der er tale om selvstændige projekter, der gennemføres sideløbende med nybyggeriet. Det samlede budget for om- og udbygningen af Hvidovre Hospital udgør 1,7 mia. kroner.

Nyt Hospital Hvidovre - ny fløj

Adresse: Kettegård Allé, Hvidovre
Areal: 32.500 kvm.
Budget: 920 mio. kroner
Bygherre: Region Hovedstaden
Bygherrerådgiver: Cowi, Brunsgaard & Laursen
Arkitekt: Link Arkitektur, Schmidt Hammer Lassen Architects
Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund Landskabsarkitekter
Rådgivende ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Royal Haskoning
Byggeperiode: September 2019 - juni 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093