23948sdkhjf

Tetris bygger flere rækkehuse på Amager

Udviklingsselskabet Tetris A/S har over en årrække sat præg på udviklingen af Københavns Ørestad; først med rækkehusprojektet ”Radiorækkerne” i Ørestad Nord og senest i form af ”Skovkvarteret” i Ørestad Syd, hvor anden og sidste etape med lejligheder og rækkehuse blev sat til salg i starten af juli.

Nu er Tetris på vej med endnu et boligprojekt på Amager.

”Skiferrækkerne”, tegnet af Trine Schneider Arkitekter, kommer til at bestå af 38 rækkehuse – alle i tre plan med tre værelser, køkkenalrum og have – som tilsammen skaber et nyt bilfrit bykvarter med fokus på fællesskabet.

Rækkehusene opføres på Gyldenrisvej, der ligger midt mellem Amagerbrogade og Sundby Idrætspark som en del af det ’gamle’ Amager. 

Præcis som i ”Skovhuskvarteret” er det direktør Rasmus Friis’ eget entreprenørfirma, Rasmus Friis A/S, der udfører byggeriet i totalentreprise. Salget af ”Skiferrækkerne” skydes i gang den 22. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094