23948sdkhjf

NCC fortsætter dansk fremgang

Driftsoverskuddet hos NCC Construction Danmark er næsten dobbelt så højt som i 2009. Samtidig er den aktuelle ordrebeholdning betydeligt større end på samme tidspunkt i fjor.
Med et driftsresultat på 26 mio. kroner i 3. kvartal kan NCC-koncernens danske afdeling nu fremvise et samlet driftsoverskud på 62 mio. kroner for perioden 1.-3. kvartal 2010.

Det er en fremgang på 28 mio. kroner i forhold til sidste år og øger samtidig driftsmarginalen fra 2,0 % til 3,9 %.

Fremgangen på driften er sikret trods en nedgang i omsætningen fra 1.698 til 1.580 mio. kroner:

- Med tallene for 3. kvartal synes jeg, vi følger flot op på de stærke takter fra halvårsregnskabet. Vi har formået at holde fast i den positive udvikling i et udfordrende marked, siger adm. direktør Torben Biilmann.

Markant større ordrebeholdning
Torben Biilmann peger bl.a. på, at både ordreindgang og -beholdning er væsentligt stærkere end sidste år.

Ordreindgangen er i 1.-3. kvartal således øget med 664 mio. kroner til i alt 2.107 mio. kroner, mens den aktuelle ordrebeholdning udgør 2.158 mio. kroner mod 1.464 mio. kroner på samme tidspunkt i fjor:

- Vi begynder også at kunne spore øget aktivitet i visse markedssegmenter. I den forbindelse er det glædeligt, at der i flere udbud lægges vægt på parametre, der understøtter bæredygtige processer, løsninger og samarbejde. At vi i stigende omfang også måles og udvælges på bl.a. arbejdsmiljø og -sikkerhed, leverancesikkerhed, CSR og bæredygtighed, betyder i sidste ende øget produktivitet og bedre byggerier og anlæg, vurderer NCC-direktøren.

Også på koncernniveau kan NCC glæde sig over en forbedret ordreindgang, som er steget fra 32.123 til 40.788 mio. svenske kroner. Til gengæld er koncernens overskud faldet fra 1.176 til 937 mio. svenske kroner efter skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112