23948sdkhjf

Prognose: Byggeprojekter for 80 milliarder i 2017

Boligbyggeriet fortsætter rekordvæksten og sættes stadig oftere i gang, før boligerne er sat til salg

Væksten fortsætter på projektmarkedet, som når at igangsætte projekter for 79,8 mia. kroner i år. Det samlede aktivitetsniveau for det professionelle byggeri bliver dermed 10 procent højere i 2017 sammenlignet med det foregående år, konkluderer Byggefakta, der står bag forudsigelsen i prognosen "Trends for byggebranchen Q2 2017".

- Byggeriet buldrer derudad. Opjusteringen af prognosen skyldes, at boligprojekterne sættes i gang med højere hastighed. Det er en tendens, der begyndte at vise sig især i sidste del af 2016, som kun er blevet forstærket i første halvdel af 2017. I de første syv måneder i 2017 er der i gennemsnit igangsat projekter for 1. mia. kroner mere hver måned sammenlignet med 2016, fortæller Jens Slott Johansen, der er adm. direktør i Byggefakta.

Boliger bygges før salg
Med en vækst på 35 procent fra 2016 udgør boligbyggeriet i år 34,5 mia. kroner, hvilket svarer til 43 procent af det samlede projektmarked. Det er især kombinationen af lave renter og høje priser, der gør boligerne til et interessant investeringsobjekt, vurderer Byggefakta.

- Generelt har developerne haft travlt med at komme i gang med projekterne. Finansieringen lader til at sidde løsere hos investorerne. Tidligere var der almindeligvis et krav fra investorerne om, at en andel af boligerne i et projekt skulle være solgt, før byggeriet kunne gå i gang. Noget usædvanligt ser vi nu, at de nogle steder er gået i gang med at bygge, før boligerne er sat til salg, vurderer Jens Slott Johansen.

Hovedgruppen "Sport, fritid, kultur & hotel" går mærkbart frem fra 4,6 mia. kroner i 2016 til 6,8 mia. kroner i år. Fremgangen trækkes især af de 1,3 mia. kroner, som det koster Nordic Choice Hotels at forvandle centralpostbygningen i Tietgensgade i København til et hotel.

Også indenfor anlægsområdet er der meldinger om opjusteringer og vækst. Her fremhæves Fjordforbindelsen Frederikssund, sporombygningen mellem Valby og Svanemøllen samt første etape af den tiårige forvandling Esbjerg Havn som vækstlokomotiver med en samlet pris på omkring 1,5 mia. kroner.

Læs mere:
Hovedstaden er stadig vækstlokomotiv
Totalentrepriser er populære som aldrig før

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094