23948sdkhjf

A. Enggaard går i jorden i Fredericia

Aalborg-entreprenøren har købt to byggegrunde og opfører boliger og kontorbyggeri.

Fra midten af august begynder de første maskiner at trille ind i det kommende Sønder Voldgade Kvarter i Kanalbyen i Fredericia.

Det areal, som A. Enggaard har købt af Kanalbyen, skal nemlig forberedes til byggeriet af kontorhuset Port House og de tre første punkthuse i boligbyggeriet Langebro med i alt 57 lejligheder.

- Det varer ikke længe før vi vil se de nye byggerier rejse sig, men først skal vi igennem nogle vigtige forberedende arbejder. Første skridt er at etablere byggepladsen og anlægge kloak til Porthouse og Langebro. Samtidig begynder A. Enggaard at køre maskiner og skurvogne ind. Herefter følger pæleramning, som påbegyndes medio september, fortæller chefkonsulent Henning Bøgh fra Kanalbyens kontor i en pressemeddelelse.

På vej mod et nyt bykvarter
Første etape af Langebro og Port House udgør de første 15.000 kvadratmeter af det i alt 36.000 kvadratmeter store Sønder Voldgade Projekt, som A. Enggaard vil anlægge i Kanalbyen.

De efterfølgende etaper kommer til at rumme endnu en længe i Port House, yderligere seks punkthuse i Langebro og endnu et boligbyggeri under navnet Bådhusene, alt sammen tegnet af Schmidt Hammer Lassen.

Det er planen, at de første 57 boliger i Langebro skal stå klar til ibrugtagning i november 2018, mens første etape af Port House forventes at stå klar i januar 2019. Efterhånden som byggeriet opføres, vil Kanalbyen klargøre udenomsarealerne med belægning, beplantning, kunst med mere.

Langebro og Port House skal ligge mellem Sønder Voldgade og vandkanten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098