23948sdkhjf

Loftproducent satser digitalt

Rockfon lancerer BIM-objekter til et bredt udvalg af sine loft- og vægløsninger.

Digitaliseringen har gjort sit indtog i byggeriet, hvor digitale bygningsmodeller er blevet et myndighedskrav.

Rockfon tager nu konsekvensen af udviklingen og lancerer BIM-objekter til et bredt udvalg af sine loft- og vægløsninger.

- Der har været en stor efterspørgsel på BIM-objekter fra Rockfon, og vi vil gerne bidrage til, at det digitale projekteringsforløb bliver en succes for alle parter i byggeprocessen, siger Oskar Meres, der er teknisk chef i Rockfon.

De digitale byggeklodser indeholder samtlige relevante data til digital projektering med akustiske loft- og vægløsninger fra Rockfon.

BIM-produktfamilierne angiver specifikke produktdetaljer som størrelse, farve, materialeparametre og linker direkte til relevant data på hjemmesiden, så filerne altid er opdaterede og samtidig kun fylder 1 MB.

På den måde har arkitekten mulighed for let at designe modeller over komplette akustikløsninger fra Rockfon.

BIM-objekter fra Rockfon er tilgængelige i både Revit og ArchiCad.

Artiklen er en del af temaet Digitalt byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078