23948sdkhjf

Arkitektonisk landmærke rejses i Århus

De første stålelementer til Olafur Eliassons 52 diameter store kunstværk ”Your rainbow panorama” hejses nu op på taget af kunstmuseet Aros i Århus.
Efter omfattende forarbejder går de mange teknikere, håndværkere og specialister nu ind i slutfasen med at realisere det enestående kunstværk.

Med ophejsningen af i alt 29 elementer til stålbunden af den 150 meter, cirkelformede rundgang, vil århusianere og besøgende i de kommende dage begynde at se konturen af det imponerende kunstværk.

Realiseringen af projektet sker gennem et partnerskab mellem Aros, Århus Kommune og Realdania. Realdania finansierer etableringen, mens Århus Kommune, som ejer af bygningen, er bygherre på projektet.

Vigtigt arkitektonisk landmærke
Direktør Hans Peter Svendler fra Realdania glæder sig over, at alt det forberedende arbejde nu er afsluttet:

- Nu kan arbejdet med opsætningen endelig sættes i gang. ”Your rainbow panorama” bliver en fantastisk kunstnerisk afslutning på Schmidt, Hammer og Lassens kubistiske Aros-bygning. Alle århusianere og byens besøgende kan nu se frem til, at værket snart står færdigt og bliver et vigtigt arkitektonisk landmærke i Århus, der afslører ellers uopdagede dimensioner i relationen mellem byen, bugten og himmelrummet.

Om kunstværket
Aros-bygningen er som koncept bygget over Dantes ”Den Guddommelige Komedie”. Med realiseringen af tagprojektet fuldendes projektet, der består af ’Helvede’ i form af udstillingskonceptet ”De 9 Rum” på museets nederste etage, ’Skærsilden’ som selve museet, og ’Himmelrummet’ med ”Your rainbow panorama” på museets tag.

Publikum får via trappe og elevator adgang til tagprojektets cirkulære og 52 diameter store glasrundgang, der er formet i lysets farvespektrum. De besøgende kan herfra bevæge sig i et 150 meter langt, panoramisk forløb med 360º udsyn til den omkringliggende by.

Selve tagfladen og dens næsten 2.000 m² beklædes med træ, så den kommer til at udgøre et enestående rekreativt område og en udsigtsplatform for museets gæster et halvt hundrede meter over gadeniveau.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094