23948sdkhjf

PensionDanmark overtager stort Århus-projekt

Det er nu lykkedes at finde en investor til byggeprojektet Isbjerget i Århus. Kommunen har godkendt aftalen og givet parterne 14 dage til at få detaljerne på plads.
Efter et byrådsmøde i Århus Kommune ser det ud til, at det famøse projekt Isbjerget nu alligevel kan blive realiseret. Det oplyser Jyllandsposten.

Udviklingsselskabet Tækker Group købte havnegrunden til projektet tilbage i 2008 for 118,8 mio. kroner. Men tre gange er betalingen blevet udsat, fordi selskabet ikke kunne rejse pengene.

Indehaver Jørgen Tækker oplyste i december i fjor, at han var i dialog med en investor, der var interesseret i at overtage projektet, og i juni i år gav kommunen en frist på tre måneder til at få aftalen på plads.

Ifølge Jyllandsposten er det PensionDanmark, der står klar i kulissen til at gennemføre projektet. Planen er angiveligt at opføre 210 lejligheder på i alt 21.950 m². Samtidig ændres projektet fra ejer- til lejeboliger:

- Det er forrygende, at det ser ud til at lykkes at få projektet etableret og opført. At man så lige har nogle småting til sidst, sådan er det jo tit. Det, forventer vi, falder på plads, siger Jørn Tækker til avisen.

Byrådet har givet parterne frist til 7. oktober til at få de sidste detaljer på plads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095