23948sdkhjf

Herlev Hospital skal udvide med 2.650 m²

Et nyt ud- og ombygningsprojekt er i støbeskeen på hospitalet i Herlev. Fagentrepriserne er netop sendt i udbud.
Arbejdet omfatter ud- og ombygning af ca. 2 650 m² i en eksisterende behandlingsbygning.

Arbejdet indebærer en total funktionel og rumlig omdisponering samt gennemgående renovering af eksisterende installationer.

Bygningen er i dag inddelt i 'kvadrater', og denne struktur skal bibeholdes. Som led i projektet skal to eksisterende ’kvadrater’ således nedrives og nyindrettes, mens seks ikke tidligere udnyttede ’kvadrater’ ligeledes indrettes til brug.

Ombygningen omfatter dermed i alt otte ’kvadrater’, som påregnes udført i to deletaper. Etagen vil være i drift under ombygningsarbejdet.

Entreprisen omfatter i hovedtræk:
• Etablering og drift af byggepladsens fællesområder i hele byggeperioden.
• Nedbrydning af eksisterende vægge, lofter og inventar.
• Etablering af nye lette vægge og lofter.
• Etablering af indvendige døre og vinduer.
• Partiel udskiftning af eksisterende vinduer.
• Efterisolering af indvendige eksisterende facader.

Arbejdet udføres i fagentrepriser, som netop er sendt i udbud. Læs mere under Licitationer/udbud her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078