Ordreboom'et fortsætter hos Dansk Boligbyg
Hos Dansk Boligbyg fortsætter ordrerne med at vælte ind. Arbejde for 350 mio. kr. og Kurt Westergaards sidste akvarel er netop landet på Erhvervsbyvej i Horsens.
Fik ret i spådom
Allerede tilbage i marts var der indrullet ordrer for 125 mio. kr. til Dansk Boligbyg. Direktør Ole Rasmussen forudsagde allerede dengang, at boom'et ikke var slut endnu, og det ser ud til, han fik ret.
Der er netop landet ordrer for 350 mio. kr. hos byggevirksomheden, der har specialiseret sig inden for institutions- og boligbyggeri.
Ole Rasmussen fortæller til avisen, at man har ansat 4 nye medarbejdere for at kunne følge med efterspørgslen.
115.000 til børn i Ghana
Dansk Boligbyg a/s og BASE Erhverv A/S har netop købt den verdenskendte tegner Kurt Westergaards sidste akvarel på Jyllands Posten.
Billedet blev erhvervet på auktion lørdag den 12. juni for 115.000 kr.
Hele beløbet fra salget af tegningen går ubeskåret til børn i Ghana.