23948sdkhjf

Ni tømmerhandler bliver til XL-Byg

En række nord- og vestjyske tømmerhandler skal fremover hedde XL-Byg Ceste Træ.
En trælastkoncern bestående af ni lokale tømmerhandler i Nord- og Vestjylland skifter navn til XL-Byg. Det oplyser Nordjyske Medier.

De ni tømmerhandler er ejet af Grethe og Jørgen P. Bonderups Fond, hvis hovedformål er at bevare og udbygge de lokale forretninger.

- Vi vil gerne gøre det tydeligt, at vi er en af Nord- og Vestjyllands største og stærkeste koncerner med byggematerialer, siger direktør Hans Votborg til nordjyske.dk.

Ceste Træ har rødder tilbage til 1882, hvor Chr. Sørensens Tømmerhandel blev etableret i Thisted. Koncernen har været med i XL-Byg siden starten, og det er denne forbindelse, som nu tydeliggøres ved et navneskift.

De øvrige otte XL-Byg Ceste Træ ligger i Hurup Thy, Snedsted, Nykøbing Mors, Løgstør, Fjerritslev, Brovst, Hune og Løkken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141