23948sdkhjf

Nu kan du sætte en sporingsenhed på hvad som helst

SE VIDEO: Bluetooth-sporingsenhed er let at placere på alle former for værktøj og udstyr
TICK, hedder en ny professionel Bluetooth sporingsenhed til sporing af værktøj og udstyr.

Den er udviklet til at kunne modstå barske forhold og er nem at montere på alle former for værktøj og udstyr uanset fabrikat.

Det er Milwaukee, der lancerer den nye sporingsenhed som anvendes sammen med Milwaukees One-Key App. Men det behøver altså ikke at være Milwaukee-værktøj du monterer sporingsenheden på.

- Formålet med One-Key er at forenkle håndteringen af værktøjet ved at fjerne nogle de dyre eller besværlige metoder, der bruges i dag. Muligheden for hurtigt at finde et værktøj kan spare tid og penge, hvis et værktøj svigter eller skal bruges med kort varsel, siger Thomas Møller, produktchef hos Milwaukee Tool.



- Ved at udnytte den samme integrerede værktøjssporing, som findes i One-Key-værktøjerne, giver vi brugerne mulighed for at registrere et hvilket som helst stykke værktøj ved blot at sætte en TICK på. Alle fagfolk ved, at deres værktøj og udstyr er nøglen til deres levebrød. Her sikrer TICK, at de kan holde øje med det hele og dermed passe bedre på deres investering, fremhæver Thomas Møller.

Nem at montere
Lavprofildesignet gør, at TICK kan monteres sikkert på alt ved hjælp af lim, skruer, nitter eller stropper. Den flade bagside sidder tæt ind mod en lang række overfladetyper, og den runde form passer perfekt til steder, der ikke umiddelbart kan ses, for eksempel undersiden af en stige eller et stativ til en geringssav.
Hver TICK er indgraveret med et serienummer, så brugerne nemt og hurtigt kan registrere et større antal TICKs. Efter monteringen, og når værktøjet er ude af syne, gør TICK det lige så nemt at spore værktøjet og udstyret som at tage telefonen frem.

- Via ONE-KEY mobil-app’en kan du spore det udstyr, hvor en TICK er påmonteret og det sker automatisk så snart den kommer inden for 30 m af en One-Key bruger. TICK er robust bygget og er beskyttet mod de krævende omgivelser på en byggeplads. Desuden kan det robuste elektronikhus modstå kraftige vibrationer og stød samt andre kraftige påvirkninger, for eksempel under en generator, forklarer Thomas Møller.

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133