23948sdkhjf

Bliv klogere på branchens udvikling

Lavenergihuse og it-værktøjer til fremtidens byggeri er blandt emnerne, når AAU's Institut for Byggeri og Anlæg inviterer branchens virksomheder til "Forskningens Dag".
Det primære mål med arrangementet onsdag den 7. april er at komme i dialog med nye samarbejdspartnere i industrien ved at præsentere igangværende forskning og projekter fra instituttets fagområder.

Programmet er derfor tilrettelagt som et tilbud til virksomheder, der gerne vil holde sig orienterede om, hvilken vej vindene blæser inden for deres forretningsområde.

- Det er fjerde gang, vi holder arrangementet, og det har udviklet sig løbende. I år er alle vores studerende for første gang inviteret med, så det giver en ny dimension, fortæller institutleder Peter Frigaard.

Voksende behov for dialog med omverdenen
Idéen om en "Forskningens Dag" blev oprindelig lanceret, efter at to tidligere selvstændige institutter blev slået sammen til det nuværende Institut for Byggeri & Anlæg.

I den forbindelse var der behov for at fortælle omverdenen om instituttets mange forskellige kompetencer, og det behov er bare vokset, i takt med at instituttet har fået tilknyttet stadig flere forskere og fagområder.

- En meget stor del af forskningen foregår i partnerprojekter med erhvervslivet og andre universiteter rundt om i verden, hvor finansieringen både kommer fra universiteterne og virksomhederne. Derfor er det afgørende for os at bevare og udbygge de gode kontakter ud af huset, fortæller institutleder Peter Frigaard.

Networking og hotdogs
Udover information om forskningsaktiviteterne bliver der lejlighed til at høre sidste nyt fra uddannelses-fronten. Studieleder Henrik Brohus vil fortælle om aktiviteterne i den nye School of Engineering & Science, og studienævnsformand Christian Frier følger op med nyheder fra Byggeri & Anlægs studienævn.

Og hvis ikke alt dét er nok til at tiltrække opmærksomhed, har Peter Frigaard et ekstra es i ærmet: Dagen sluttes nemlig af med et par timers fri snak, hvor virksomhedernes repræsentanter kan komme på tomandshånd med forskere og studerende, mens instituttet langer hotdogs, øl og sodavand ud til alle de tilmeldte.

Læs mere på www.civil.aau.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187