23948sdkhjf

Atter sorte tal hos HHM

Hillerød-entreprenøren kunne ikke leve op til sidste års rekordoverskud, men direktør Svend Pedersen betegner alligevel resultatet på 5,4 mio. kroner som tilfredsstillende.
En målrettet satsning på energirigtigt erhvervs- og institutionsbyggeri har vist sig som den rette vej gennem krisen for entreprenørvirksomheden HHM.

Firmaet har traditionelt baseret godt 70 % af sine aktiviteter på boligbyggeri og 30 % på erhverv. Men i takt med nedturen inden for boligsegmentet er det lykkedes at sadle om og styrke de øvrige aktiviteter i organisationen.

Ingen finansielle byrder
I dag står erhvervsaktiviteterne således for mere end 70 % af den samlede omsætning, og det er på den baggrund lykkedes at fastholde egenkapitalen på godt 26 mio. kroner:

- Aktiviteterne på boligmarkedet har nærmest været ikke-eksisterende i det forgangne år. Det gælder specielt enfamiliehuse, men vi har været i stand til at omstille os og i stedet udvikle den øvrige del af virksomheden, siger Svend Pedersen, der har en enkel forklaring på succesen:

- Vi er et rent entreprenørfirma. Vi bygger for andre, og vi ligger derfor ikke inde med usolgte grunde eller huse. Vi har derfor ingen tung finansiel byrde at slæbe rundt på, siger han.

Et overgangsår
Sammenlignet med 2008 er omsætningen dalet med godt 80 mio.til 241 mio. kroner, mens overskuddet er faldet fra 12,8 til 5,4 mio. kroner.

I lyset af det turbulente marked erklærer Svend Pedersen sig dog tilfreds med udviklingen i et 2009, som han kalder ”et overgangsår”, hvor det er lykkedes at skabe fundamentet for en ny grøn linje med fokus lavenergibyggeri.
Læs mere om: HHM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109