Jönsson samler divisioner og udvider direktionen
Robert Mayer er udnævnt til direktør og medlem af direktionen hos Jönsson a/s. Samtidig slåes divisonerne for henholdsvis totalentreprise og håndværk sammen.
Totalentreprise+håndværk=synergi-effekt
Som led i udnævnelsen af Robert Mayer, der som divisionsdirektør har haft ansvar for projektstyring og totalentrepriser, sammenlægger virksomheden de hidtidige divisioner for totalentreprise og håndværk med henblik på at skabe nye synergier og en stærkere tilgang til markedet i et samlet Jönsson a/s, der i indeværende regnskabsår forventer at omsætte for ca. 400 millioner kroner.
Om Robert Mayer
Robert Mayer er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, kom til Jönsson a/s i 2006 og har de seneste år stået i spidsen for udvikling af boligområder i Værløse, Gladsaxe og Søborg samt nyt hospice ved Banholm.
Netop nu er Robert Mayer blandt andet højaktuel med nyt boligprojekt til PKA på Søborg Hovedgade, nye billigboliger til 3B og omfattende renovering af Islandshøjparken for VIBO i Nivå.