23948sdkhjf

Sanistål forventer ingen vækst i 2010

Som ventet faldt omsætningen kraftigt hos Sanistål i 2009, og koncernen kom ud med stort underskud. I løbet af 2010 forventes dog atter overskud på driften.
2009 blev et særdeles omtumlet år for Sanistål. Koncernens omsætning faldt med 38 % til 2,439 mia. kr.

Resultat før skat endte med et minus på 312,2 mio. kr., hvilket trods alt er klart bedre end underskuddet på 437,8 mio. kr. fra 2008.

Nyt kvartalsunderskud i sigte
Samtidig påvirker krisen stadig Sanistål, og derfor har man valgt at budgettere konservativt i 2010.

- Det forventes ikke realvækst i koncernens omsætning i 2010. For første halvår forventes et moderat fald i omsætningen, mens der forventes en svag stigning i andet halvår, skriver Sanistål i sit regnskab.

Til gengæld forventes et EBITDA på 50-100 mio. kr. I første kvartal venter Sanistål-ledelsen endnu engang underskud, men specielt andet og tredje kvartal, der traditionelt er koncernens stærkeste, skal trække resultatet opad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094