Rambøll offentliggør CO2-regnskab for egne aktiviteter
Rambølls CO2-kortlægning for 2009 viser et fald på 0,5 tons pr. medarbejder
Om CO2-regnskabet
I Rambøll begyndte man at kortlægge CO2-udledningen fra egne aktiviteter i 2008.
Man er således startet på et langt træk for at mindske ressourceforbrug og udledning af klimagasser fra egne aktiviteter. Der sættes ind med konkrete tiltag og kampagner, der engagerer medarbejderne, udfordrer deres vaner og adfærd og samtidig belønner dem, der gør en særlig indsats.
Nyt domicil medvirker til CO2-reduktion
Med ibrugtagning af Rambølls nye domicil i Ørestad til sommer vil en yderligere reduktion i CO2–udledningen forekomme, bl.a. fordi der etableres en af de nyeste energibesparende teknologier, i form af grundvandskøling til nedkøling af bygningen om sommeren og opvarmning om vinteren. Samtidig mindskes varmetabet ved at anvende tunge konstruktioner og energioptimerede installationer.
I 2010 fokuseres på medarbejdernes mobilitet og CO2-reducerende virkemidler inden for især transportområdet.