Penge til byggeri er ikke gået til byggeri
En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at landets kommuner på blot ni år har brugt 12 mia. kr. planlagt til kommunale bygningsforbedringer til andre formål.
Af Det er stærkt kritisabelt, mener Dansk Byggeri.
- De store efterregninger til slidte kommunale bygninger er altså et direkte resultat af, at kommunerne ikke bruger de penge, som de fornuftigvis budgetterer med til vedligeholdelse og byggeri. Resultatet er, at skatteyderbetalte bygninger og anlæg forfalder. Det er forkasteligt, mener adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, og understreger, at de 12 mia. kr. er forsvundet under en højkonjunktur .
- Det giver anledning til alvorlig bekymring, for hvordan vil det billede se ud i de kommende år, hvor lavkonjunkturer og nulvækst i det offentlige er på dagsordenen.
Dansk Byggeris undersøgelse er landsdækkende og omfatter alle 98 kommuner. Der er meget få lyspunkter, og der er således en gennemgående tendens i næsten alle landets kommuner til at lade budgetter være løfterige intentioner om at opretholde de kommunale bygningers standard på et vist niveau, for så i sidste ende at bruge pengene til andre formål.
- Kommunerne opbygger en endnu større regning til genopretning af gradvist mere forfaldne bygninger, og det er ikke holdbart. Vi vil derfor i Dansk Byggeri opfordre KL og regeringen til at finde instrumenter, som kan sikre, at kommunerne overholder deres budgetter.
Lars Storr-Hansen peger på muligheden for at udskille investeringer og drift til byggeri og anlæg fra de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.
- Midler til bygninger og veje skal gå til bygninger og veje, og det kan politikerne sikre ved at økonomien dertil udskilles for de øvrige forhandlinger om serviceniveauet i kommunerne. På den måde får vi vandtætte skotter mellem midler til vej- og bygningsvedligeholdelse og kommunens øvrige opgaver.
I sidste ende kan det også overvejes, om kommunerne overhovedet er de bedste forvaltere af bygninger. Lars Storr-Hansen anfører, at kommunerne ikke har en rationel tilskyndelse til at prioritere midler til vedligeholdelse af bygninger og veje, da "varme hænder kommer før kolde mursten", som kommunernes talsmand, borgmester Erik Fabrin, udtrykker det.
- Når kommunerne indrømmer, at de ikke kan prioritere mennesker og bygninger samtidigt , så bør man overveje, hvorfor kommunerne overhovedet skal eje bygningerne. Noget tyder på, at kommunerne ikke evner at prioritere begge områder samtidigt, mener Lars Storr-Hansen og slår fast, at hvis kommunerne havde brugt midlerne som planlagt, kunne vedligeholdelsesefterslæbet, som Dansk Byggeri og Cowi skønner vil udgøre 14 mia. kr. i 2011, stort set være undgået.
- Undersøgelsen viser, at kommunerne har penge til at vedligeholde skatteborgernes bygnings- og anlægsformue, men i stedet for at bruge dem har de akkumuleret et vedligeholdelsesefterslæb i milliardklassen, slutter Lars Storr-Hansen.
Læs mere om undersøgelsen på www.kommunalperformance.dk
