23948sdkhjf

Ni kommuner skal vise vejen for fremtidens institutioner

Ni kommuner har fået tilskud til arkitektkonkurrencer, der skal inspirere til byggeri af fremtidens skoler, plejeboliger og daginstitutioner.
Med regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til medfinansiering af nybyggeri og renovering af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger.

Regeringen ønsker at understøtte og inspirere kommunernes lokale investeringer. På den baggrund er Økonomi- og Erhvervsministeriet og Realdania gået sammen med KL om at udarbejde modelprogrammer for fremtidens institutioner.

- Regeringen har med kvalitetsfonden afsat 22 mia. kr., der skal bruges til at løfte kommunernes investeringer i fx daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger til ældre. Jeg håber, de nye projekter, vil bidrage til, at kommunerne får fokus på effektivitet, brugerinddragelse og samtænkning af serviceydelser og offentligt byggeri. Pædagogiske målsætninger og viden om trivsel og arbejdsvilkår forandrer sig over tid. De bygninger, der skal rumme de borgernære serviceydelser, skal selvfølgelig matche udviklingen, udtaler Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

- De tre modelprogrammer giver kommunerne gode redskaber til at kvalificere ombygning og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. De tager afsæt i den nyeste viden på området og har samtidig fokus på inddragelse af de enkelte brugere – de giver dermed det bedst mulige grundlag for at understøtte den bygningsmæssige brugbarhed, livskvaliteten for borgerne og de ansatte i fremtidens institutioner. Vi ser frem til resultatet af de kommende arkitektkonkurrencer, siger Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler i pressemeddelelsen.

Projekterne skal give viden og inspiration, der imødekommer brugernes og medarbejdernes behov fx. for:
- Rammer, der inviterer til bevægelse og fysisk aktivitet
- Muligheder for ro og fordybelse

Rum for tværfaglighed og projektarbejde Godt og sundt indeklima Integration af it eller teknologi til tunge løft Fleksible, fysiske rammer som hurtigt kan omstilles til andre behov, formål og aktiviteter.

De ni kommuner
På dagsinstitutionsområdet igangsættes projekter i Århus, Frederiksberg, Halsnæs, Varde, Helsingør. På folkeskoleområdet igangsættes projekter i Faxe og Århus. På plejeboligområdet igangsættes projekter i Aabenraa, Frederiksberg, Ikast-Brande, Vordingborg og Varde.

Modelprogrammerne kommer med konkrete bud på, hvordan udfordringerne for fremtidens byggerier bedst imødekommes. 9 kommuner skal nu gennemføre arkitektkonkurrencer med udgangspunkt i modelprogrammerne. Projekterne får samlet en bevilling på 8,5 mio. kr. over to år.

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078