23948sdkhjf

Lund & Staun går på opkøb

Det nordjyske byggefirma med 40 ansatte kom ud af 2009 med et bedre resultat end ventet, og det giver mod på at investere i forretningen.
Lund & Staun har netop overtaget Tostrup Tømrer- og Snedkerforretning, og ifølge Henrik Staun, der udgør halvdelen af virksomhedens direktørduo, går det rigtig godt.

For selvom Lund & Staun ikke helt har undgået at tilpasse bemandingen, er der også ansat medarbejdere – blandt andet en energivejleder – og 2009 endte med et resultat på 1,1 mio. kroner før skat, hvilket var bedre end budgetteret.

Ny strategi skaber optimisme
- I stedet for bare at sende folkene hjem, har vi brugt energi på at finde ud af, hvad vi så har kunnet bruge dem til. Det førte til en strategiproces, hvor vi bl.a. har fundet frem til, at vores fokus i fremtiden bliver på energi og service. Gennem ansættelse af en energivejleder ønsker vi at være med helt fremme, når det gælder mindre CO2-udledning og energibesparende foranstaltninger, forklarer direktør Michael Lund.

Efter et omsætningsfald på 20 % i 2009 forventer Lund & Staun en årlig vækst på 15 % over de næste fem år.

Lund & Staun i tal:
2010: Lund & Staun køber Tostrup Tømrer- og Snedkerforretning med fem ansatte.
2008: Lund & Staun får sin syvende Gazelle og en grøn smiley fra Arbejdstilsynet.
2007: Flytning til større rammer i Svenstrup – sjette Gazelle flytter ind.
2006: Medarbejderstaben passerer 50, og firmaet får sin femte Gazelle på seks år.
2005: Entrepriseleder René Boye optages i firmaet, der omdannes til aktieselskab.
2004: Firmaet inviterer til erhvervskonference – videnskabsminister Helge Sander deltager.
2003: Murerforretning opkøbes, og tømrerværkstedet i Sønderholm udvides.
2001: Firmaet vinder sin første ”Gazelle” i Børsens årlige opgørelse over virksomheder i vækst.
1999: Aktiviteterne samles i Sønderholm.
1998: Firmaet køber et mindre tømrerfirma, hvis ansatte fortsætter hos Lund & Staun.
1997: Lund & Staun er en realitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093