Byggeriets omsætning falder fortsat
Dugfriske tal viser, at den indenlandske omsætning i bygge- og anlægsbranchen var 26 % lavere i januar 2010 i forhold til året før.
Sådan lyder vurderingen fra Andreas Fernstrøm, økonomisk konsulent Dansk Byggeri, ovenpå offentliggørelsen af bygge- og anlægssektorens omsætningstal i januar.
Branchens samlede omsætning endte på 9,3 mia. kroner. Når der korrigeres for prisudviklingen, er det 3,3 mia. kroner lavere end for et år siden og svarer til et fald på 26 %.
- Faldet i omsætningen er desværre ikke et nyt fænomen. Årsagen til at faldet er større i den seneste måned, skal nok findes i det hårde vintervejr, som har gjort, at ekstra meget arbejde har stået stille. Men på den anden side er det bestemt ingen indikation af, at krisen er ved at aftage, siger Andreas Fernstrøm.