Halve hovsaløsninger er ikke vejen frem
Regeringens tilskudsordninger til energiforbedringer virker halvfærdige og hovsaagtige. Det mener Jim Stjerne Hansen fra DS Håndværk & Industri.
CO2-besparelser stod højt på den politiske dagsorden i 2009, og der er al mulig grund til at tro, at det også bliver et af de absolut hotteste emner i 2010.
Men CO2-besparelser er ikke håndgribelige, og de er svære at forklare forbrugerne i forhold til deres daglige energiforbrug, for man kan ikke umiddelbart måle CO2-besparelsen ved at skrue ned for varmen eller slukke lyset.
Og man sparer ikke penge ved at spare CO2 – man betaler sit energiforbrug efter kilowatt, kubikmeter eller lignende.
Men det hele hænger jo sammen, og vi SKAL have mindsket CO2-udledningen. Regeringen forsøger derfor at styre eller ændre vores energiforbrug ved fx at yde tilskud til udvalgte energiforbedringer.
I finansloven for 2010 indgår en pulje på 400 mio. kroner til skrotning af oliekedler, som erstattes af moderne klimavenlige energisystemer. Forbrugerne får tilskud til i stedet at etablere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmeanlæg.
Men er det den mest optimale fremgangsmåde for miljøet? For hvad så med gaskedlerne og hvad fx med biobrændselskedler eller solcelleanlæg, som er holdt helt uden for ordningen?
Og hvor er sammenhængen mellem reelle CO2-besparelser, som gavner klimaet, isbjørnenes og de små stillehavsøers overlevelse, og en økonomisk besparelse for den enkelte forbruger eller virksomhedsejer, som ønsker at skifte til et mere miljøvenligt system?
Det virker desværre som om, regeringen i deres tilskudspolitik ikke går efter den optimale løsning men i stedet har nogle forudbestemte meninger om, hvilke energianlæg der er bedst at satse på efter nogle kriterier, som ikke er helt gennemskuelige.
Giver en varmepumpe mindre CO2-udledning end en biobrændselskedel? Er olie bedre end gas? Og hvad med kombinationer af forskellige energianlæg?
I forhold til tilskudsmulighederne er svaret i hvert tilfælde klart for forbrugeren. Her er det i langt de fleste tilfælde vigtigere at kunne se resultatet på pengepungen, end at miljøet får det bedre.
Regeringens puljetænkning virker med de briller halvfærdig eller hovsaagtig.
Kunderne fokuserer meget på tilskudsmulighederne og har ikke nødvendigvis blik for andre løsninger, der giver bedre miljø og større CO2-besparelser, men hvor der ikke ydes tilskud. Og som installatør kan det være mere end almindeligt svært at overbevise en kunde om det fordelagtige i en løsning, der ikke kan gives tilskud til, når man skal vejlede kunden til det optimale valg.
Og i den forbindelse skal vi jo huske på den vejledningspligt, virksomhederne har over for private kunder ifølge den nye AB Forbruger, som netop er trådt i kraft ved årsskiftet.
Kilde: DS Håndværk & Industri
