Schneider Electric mistede omsætning i 2009
Trods nedgang i ordrer fra byggebranchen og industrien kommer koncernen ud af året med et - efter omstændighederne - godt resultat.
- Trods nedgang i byggebranchen og industrien er Schneider Electric globalt set kommet ud af 2009 med et efter omstændighederne godt resultat, siger Ole Sander, administrerende direktør for Schneider Electric Danmark, og fortsætter:
- Både byggebranchen og industrien efterspørger løsninger til energioptimering. Et stigende politisk pres og øgede udgifter til energi gør det nødvendigt at kigge sit energiforbrug efter i sømmene. Allerede nu har de energiudgifter, virksomheder kan spare ved at investere i energioptimering, afgørende betydning for deres konkurrenceevne og bundlinje-resultater.
Massive investeringer i innovation
I gennem 2009 har Schneider Electric-koncernen haft en negativ vækst på 15,7%.
Trods det massive fald i salget har Schneider Electrics haft et højt cash flow.
Koncernen har udført en kraftig reduktion af omkostningerne og har arbejdet for at få en stærk position i de nye voksende økonomier rundt i verden.
Samtidig med at der er skåret i koncernens omkostninger, har man investeret massivt i innovation og udvikling for at styrke en bæredygtig vækst.
Fremtiden er grøn
- Øget efterspørgsel og behov for energirigtige løsninger gør, at vi ser fortrøstningsfulde på 2010. På trods af dystre varsler om fortsat nedgang i byggeriet i 2010 og forventninger om et relativt faldende marked, ser vi muligheder for vækst i 2010 – om end på et lavt niveau, siger Ole Sander.
Schneider Electric leverer og producerer energirigtige produkter, services og løsninger til virksomheder inden for energi- og infrastruktur, industri, datacentre, netværk, erhvervsbygninger og boliger.
I Danmark er Schneider Electric nok især kendt for brandet Lauritz Knudsen, der leverer stikkontakter og el-løsninger til danske bygninger.
I Danmark beskæftiger Schneider Electric ca. 1.000 medarbejdere.