23948sdkhjf

Nytænkende boligprojekt ind i fase 2

Planerne om et bofællesskab ved Århus for unge udviklingshæmmede er rykket et skridt nærmere. De fem oprindelige teams er nu blevet skåret ned til to.
Fem teams blev i efteråret udvalgt til at komme med bud på, hvordan et nyt bofællesskab for unge udviklingshæmning skal designes og indrettes i Andelssamfundet Hjortshøj ved Århus.

Nu har en dommerkomite udvalgt to forslag, som man vil gå videre med for at finde en endelig vinder. Bag de to forslag står:

1. Allingåbro Totalbyg A/S (entreprenør), Force4Architects og Cubo A/S (arkitekt) samt Viggo Madsen A/S (ingeniør).

2. Q-Construction (entreprenør), Lumo Arkitekter og Arkitektfirmaet Kamp (arkitekt) samt Almbjerg (ingeniør).

Ifølge dommerkomiteen, der blandt andet består af repræsentanter for Udviklingshæmmedes Landsforening (ULF) og Landsforeningen LEV, er begge forslag af høj kvalitet. De belyser på hver sin måde, hvordan man sikrer beboernes særlige behov og passer bofællesskabet ind i den øvrige bebyggelse i andelssamfundet.

De to teams er derfor blevet bedt om at uddybe deres forslag, og efter planen vil der blive fundet en endelig vinder i løbet af foråret.

Bag byggeprojektet står Andelssamfundet i Hjortshøj og Århus Kommune, som under overskriften Wimby, "Welcome in My Backyard", ønsker at etablere et bofællesskab for 16 unge med udviklingshæmning.

Der er ikke blot tale om et bofællesskab, men om et projekt, hvor de unge bliver en del arbejds- og nabofællesskabet og kan deltage i det daglige arbejde med at passe dyr og grøntsager i det økologiske landbrug, som andelssamfundet driver.

Læs mere:
Fem teams kæmper om Hjortshøj-projekt http://www.building-supply.dk/article/vi...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078