23948sdkhjf

PL Entreprise holder et fornuftigt aktivitetsniveau

Opgaverne er ikke helt så store som tidligere, men Bornholms største byggefirma formår alligevel at opretholde en pæn ordreindgang.
Da aktiviteten i byggesektoren toppede for et par år siden, beskæftigede PL Entreprise 125 mand. I 2008 var medarbejderstaben skåret ned til 80, men siden er det igen gået frem, og lige nu har direktør Jens Koefoed 105 ansatte i virksomheden:

- Det er på nuværende tidspunkt et fornuftigt leje, som vi er tilfredse med, siger han til P4 Bornholm.

PL Entreprise, der er Bornholms største byggevirksomhed, har netop indledt opførelsen af et nyt andelsboligprojekt i Rønne, og om kort tid går firmaet i gang med en ny postterminal - ligeledes i Rønne.

Jens Koefoed forventer at holde niveauet ind i det nye år, og fremadrettet knytter han blandt andet forventninger til en række kommende plejehjemsbyggerier, som efter hans vurdering kan være med til at holde gang i øens byggebranche i de kommende år.

PL Entreprise hentede i 2008 et resultat før skat på 6,255 mio. kroner ud af en omsætning på 74,4 mio. kroner.

Kilde: P4 Bornholm

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094