23948sdkhjf

Endnu en kommune forsøger sig med OPP

For første gang nogensinde indleder Aalborg Kommune nu et OPP-projekt og søger derfor partnere til opførelsen af en ny magasinbygning.
De offentligt-private-partnerskaber (OPP) er på hastig fremmarch i bygge- og anlægsbranchen, og nu hopper Aalborg Kommune også med på vognen.

Tilbage i januar vedtog Byrådet at iværksætte en udbudsrunde om etablering og drift af en fælles magasinbygning, der skal bruges til at opbevare arkivalier, kunstgenstande og kulturarvsgenstande.

Brugerne af det kommende magasin bliver Aalborg Stadsarkiv, Nordjyllands Historiske Museum samt kunstmuseet Kunsten. Kravene til bygningen er, at den skal rumme 4.500 m2 lagerplads, 10 kontorarbejdspladser, tre værksteder, to arbejdspladser til forskere samt et velfærdsrum.

Den kommende private partner skal stå for finansiering, projektering, anlæg, bygningsdrift, vedligehold, forsyninger samt visse serviceydelser.

Læs mere på www.aalborgkommune.dk/udbud
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172