23948sdkhjf

Davidsen-direktør fratræder

Uenighed om strategien får Davidsens Tømmerhandel til at afbryde samarbejdet med sin administrerende direktør.

Efter gensidig overenskomst fratræder Mogens Pedersen som adm. direktør hos Davidsens Tømmerhandel A/S.

Fratrædelsen skyldes, at det ikke er lykkedes at nå til enighed om strategien for de kommende år.

Davidsens Tømmerhandel

Davidsen har hovedsæde i Vojens og er blandt landets største privatejede tømmerhandlere.

Det seneste årsregnskab, som blev offentliggjort i januar, viste et overskud på 35,5 mio. kr. før skat ud af en omsætning på 1.617,8 mio. kr.

Kæden omfatter afdelinger i Vojens, Haderslev, Rødekro, Sønderborg, Toftlund, Vejen, Brørup, Kolding, Fredericia, Odense og Venslev. I april 2017 åbner en ny trælast og byggemarked i Aarhus. Herefter følger Aalborg, Vamdrup og Tønder efter en endnu ikke fastlagt tidsplan.

Davidsen beskæftiger 673 medarbejdere, men den igangværende ekspansion betyder, at ledelsen forventer at ansætte yderligere 80 i 2017.

Det oplyser Davidsens Tømmerhandel i en pressemeddelelse.

- Mogens Pedersen har gjort en stor og fremragende indsats for virksomheden gennem de 17 år, han har været ansat. Indtil han for knap to et halvt år siden blev udnævnt til administrerende direktør var han gennem en årrække direktør. Han har en stor del af æren for, at virksomheden i dag er blandt Danmarks største og mest veldrevne trælast- og byggemarkedskæder, siger bestyrelsesformand Povl Davidsen.

Povl Davidsen genindtræder i sin gamle rolle som administrerende direktør og daglig leder af den familieejede virksomhed.

Sideløbende har bestyrelsen iværksat en rekrutteringsproces med henblik på at finde en ny administrerende direktør.

- Sidste år købte vi de tidligere Metro-varehuse i Aarhus og Aalborg. Med de store opgaver, som vi skal løse de kommende år, er det nødvendigt, at direktion og bestyrelse har fokus i samme retning, siger Povl Davidsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095