23948sdkhjf

SHL-arkitekt modtager Eckersberg Medaillen

Arkitekt Kim Holst Jensen - partner i schmidt hammer lassen architects - har fået tilkendt Eckersberg Medaillen af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster.
Mandag modtog SHL-partner Kim Holst Jensen årets udgave af den traditionsrige Eckersberg Medaillen, der er blevet uddelt af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster siden 1889.

SHL Architects oplyser i en pressemeddelelse, at motivationen for at give Kim Holst Jensen arkitekternes næsthøjeste udmærkelse er, at han

- med sit indgående kendskab til, hvordan arkitektur påvirker os, har beriget vores omgivelser med sine tanker og arkitektur… Kim Holst er altid åben over for og parat til at møde udfordringerne i sin søgen efter at skabe noget nyt og overraskende. Noget der peger fremad - og som giver stof til eftertanke.

Kim Holst Jensen har arbejdet i SHL Architects siden 1991 og indtrådte i slutningen af 1997 i ejerkredsen. Han har blandt andet været en afgørende kraft bag udformningen af det nye multimediehus i Århus Havn ”Urban Mediaspace”, der blev udråbt som vinder af arkitektkonkurrencen for to uger siden.

Kilde: schmidt hammer lassen architects

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102