23948sdkhjf

Ivarsson udvider i Norden

Belgisk ejer har flyttet salg af gipsprodukter fra Holland til Danmark. Det øger omsætningen og skaber arbejdspladser.

Ivarsson er mest kendt for fibercement til tag, facade- og byggeplader, men fremover kan virksomheden kalde sig totalleverandør af plader til det lette byggeri.

Baggrunden er, at ejeren af Ivarsson, den belgiske Etex-koncern, har lanceret en ny vækststrategi, der flytter ansvaret for salg og markedsføring af gipsprodukterne Siniat fra koncernens hollandske selskab til Ivarsson i Norden.

- Fra koncernens side har man udpeget Ivarsson som det selskab, der for alvor kan skabe de rigtige vækstbetingelser for koncernens gipssortiment. I den forbindelse styrker vi vores organisation med både tekniske produktspecialister og egen salgs- og marketingstyrke, siger country manager Arrild Christensen.

Arrild Christensen oplyser, at de første forhandleraftaler er i hus og anslår, at ændringen vil øge Ivarssons omsætning med 50-60 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102