Krav om højere præmier for praktikpladser
Virksomheder, der i forvejen opretter praktikpladser og tager flere, skal have højere bonus, mener industrien.
Virksomheder, der allerede tager lærlinge, men tager flere, skal have en bedre bonus, mener DI og CO Industri.
Det mener Dansk Industri.
I den netop indgående overenskomst på industriens område opfordrer Dansk Industri og CO Industri til, at virksomheder, der allerede uddanner tilstrækkeligt mange lærlinge , men alligevel tager flere lærlinge inden for de uddannelser, der vil være mangel på fremover, skal have deres bonusordninger forbedret.
Underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen, siger til www.idag.dk , at opfordringen vedrører job som f. eks. industritekniker, smede og elektrikere, hvor der er udbredt mangel på arbejdskraft allerede nu.
”Vi ser gerne, at der gøres mere for at åbne praktikpladser på disse områder”, tilføjer Steen Nielsen.
Opfordringen er rettet til DA, LO og Regeringen, der skal have trepartsforhandlinger på uddannelsesområdet senere på året.
Arbejdsgivere kan i dag få en præmie på 5.000 kr. pr. praktikplads, hvis de opretter praktikpladser inden for 33 godkendte fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Præmien kan dog inddrages igen, hvis ikke den branche, hvor virksomheden er i, opretter tilstrækkeligt med pladser.
Desuden opfordrer Dansk Industri og CO Industri regeringen til under de forestående trepartsdrøftelser, at omlægge rammerne for, at voksne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
I dag kan man få 100 procents dagpenge, hvis man som voksen tager en erhvervsuddannelse, men alligevel er søgningen til disse uddannelser faldet.
Det skyldes bl.a., at man har justeret på optagelseskravene på en måde, der har gjort det svært at sammensætte uddannelseshold.
Hensigten har været at få folk hurtigere igennem systemet ved at godskrive kvalifikationer, som de i forvejen har. Men derved er forudsætningerne blevet for forskelligetil at kunne danne tilstrækkeligt med hold på bl.a. AMU-kurser. .