23948sdkhjf

OPP-team får erstatning

Region Midtjylland skal nu til lommerne for at overtræde udbudsreglerne, men slipper billigt i forhold til erstatningskravet.

Klagenævnet for Udbud har afgjort, at Region Midtjylland skal betale erstatning for at overtræde udbudsreglerne i forbindelse med Psykiatrisk Center i Skejby. Det skriver Finans.

Regionen indgik i 2014 kontrakt med Team KPC (KPC Herning, PKA, Lærernes Pension og Wicotec Kirkebjerg), men den anden byder, Team OPP, klagede efterfølgende over udbudsprocessen og kan nu se frem til at modtage 828.140 kr. i erstatning.

Team OPP havde ellers stillet et krav på 16,8 mio. kr., men i sin afgørelse har Nævnet valgt at tage højde for, at det udelukkende er udviklingsselskabet Bricks, der har krævet erstatning. De øvrige konsortiepartnere, heriblandt Deas, Sampension og PensionDanmark, var ikke var en del af klagesagen.

Til Finans siger Henrik Puggaard fra Lett Advokater, som repræsenterer Team OPP, at han ”er skuffet, men ikke overrasket over afgørelsen”, som nu formentlig bliver indbragt for domstolen.

- Klagernes ønske med at anlægge sagen har fra start været at få rettens ord for, at det var Team OPP, der skulle have haft kontrakten, og dermed opnå erstatning for det, konsortiet har tabt i fortjeneste, siger Henrik Puggaard.

Foruden det nye psykiatriske hospital i Skejby omfattede OPP-kontrakten en overtagelse af det nuværende psykiatriske hospital i Risskov, der skal omdannes til beboelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097