Ny teknologi og nye materialer bag væksthus

Arkitektfirmaet C. F. Møller har i samarbejde med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma vundet konkurrencen om et nyt væksthus i Århus Botaniske Have. Bæredygtigt design, nye materialer og avanceret computerteknologi har skabt væksthusets organiske form.

Det snegleformede væksthus i Botanisk Have i Århus fra 1969 udgør et nationalt ikon inden for væksthusarkitektur, og det har således været vigtigt tage hensyn til de arkitektoniske værdier i udformningen af det nye væksthus, som skal supplere det gamle:

- Væksthuset er i dag en fuldendt bygning, som ikke står og råber på en tilbygning. Konkurrencen lagde op til et selvstændigt og markant nyt palmehus, men det har været centralt for os at sikre, at den nye bygning fungerer i samspil med den gamle, så en plus en bliver mere end to, siger Tom Danielsen, arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C. F. Møller.

Energidesign
Det nye væksthus' form er baseret på energirigtige løsninger og viden om materialer, indeklima og teknologi:

- Det nye palmehus er formgivet, så det bruger færrest mulige ressourcer, og dette tilsammen med fremtidens materialer giver mulighed for, at arkitekturen kan udtrykke sig i et nyt formsprog. Væksthusets komplekse og spektakulære form udspringer af energidesign, fortæller Tom Danielsen.

Arkitekter og ingeniører har ved hjælp af beregningsprogrammer optimeret sig frem til bygningens konstruktion, således at form og energiforbrug spiller bedst muligt sammen, og sollyset samtidig fanges optimalt.

Den kuplede form og husets drejning i forhold til verdenshjørnerne er blevet til, fordi netop denne struktur giver den mindste overflade parret med det største volumen, mest muligt solindfald om vinteren og mindst muligt solindfald om sommeren.

Bæredygtige teknologier
Kuplen i det nye palmehus er lavet af luftpuder i EFTE - et unikt transparent foliemateriale, som absorberer solens varme og reducerer varmetab. EFTE er ligeså lysgennemtrængeligt som almindelige ruder, men isolerer som en termorude og er desuden meget billigt, meget let og kan fremstilles af genbrugsmaterialer.

Andre eksempler på bæredygtige teknologier i det nye væksthus er varmepumpeanlæg for genindvinding af varme, regnvandstanke, solvarmepaneler og intelligent lysstyring.

Det samlede projekt ventes færdigt i 2012, og projektøkonomien er på i alt 65 mio. kroner. Heraf bidrager Universitets- og Bygningsstyrelsen med 29 mio., mens Århus Kommune og Realdania betaler henholdsvis med 12 mio. og 24. mio. kroner.

Kilde: Arkitektfirmaet C.F. Møller