Dall & Lindhardtsen udvider ejerkredsen
Dall & Lindhardtsen A/S har med virkning fra 1. januar 2017 optaget Camilla Ulrikkeholm Klinkby og Peter Johansson Jørgensen som nye partnere.
Arkitektfirmaet med kontorer i Helsinghør og Odense ejes herefter ligeligt af fire partnere. Foruden Camilla Ulrikkeholm Klinkby og Peter Johansson Jørgensen er det Kjeld K. Knudsen og Christian Kloch, der har været medejere i henholdsvis 26 år og 18 år.
Peter Johansson Jørgensen kommer fra en stilling som sagsarkitekt og projekteringsansvarlig hos Jaja Architects, hvor han har været med til at udvikle projekteringsafdelingen. Han har tidligere arbejdet hos Dall & Lindhardtsen og er altså nu vendt tilbage til tegnestuen. Som certificeret DGNB-konsulent skal han nu arbejde på at styrke Dall & Lindhardtsens tegnestuens bæredygtighedsprofil.
Camilla Ulrikkeholm Klinkby har arbejdet hos Dall & Lindhardtsen i fem år og er pt. på barsel. Når hun vender retur, vil hun indtage rollen som kommunikationsansvarlig.
Kjeld K. Knudsen og Christian Kloch vil fortsætte de igangværende projektrelaterede roller. Ligeledes vil de fortsætte i deres ledelsesmæssige roller som henholdsvis administrerende direktør og som ansvarlig for akkvisitivt arbejde og prækvalifikationer.