23948sdkhjf

Jysk projektudvikler ekspanderer og udvider ejerkredsen

Tidligere Asgaard Group-profil skal stå i spidsen for ny sjællandsk afdeling.

Pro Developments A/S med base i Randers har stigende succes med udvikling af projekter til detailhandelskæder vest for Storebælt.

Et stigende antal kunder ønsker at samarbejde om projekter øst for Storebælt, og det har Pro Developments nu taget konsekvensen af.

Således har selskabet med virkning fra årsskiftet etableret kontor i Holbæk under ledelse af Stig Wadmann, der samtidig indtræder i ejerkredsen.

Stig Wadmann kommer til Pro Developments med 30 års erfaring fra ejendomsbranchen med ledende stillinger i virksomheder som TK Development, JMI Development, Schaumann Development og de seneste 10 år som administrerende direktør i Asgaard Group.

I en pressemeddelelse fortæller Stig Wadmann, at han længe har gået med et ønske om at vende tilbage til projektudvikling – og særligt butikssegmentet som er hjerteblod for ham.

Pro Developments har specialiseret sig inden for retail- og detailhandel med kunder som Jem & Fix, Jysk, T.Hansen, Maxizoo og HTH.

- Vores pipeline ser bedre ud en nogensinde og rummer spændende projekter overalt i landet. Så både 2017 og de kommende år ser rigtigt lovende ud. Især nu, hvor vi har fået bedre muligheder for at gøre noget på Sjælland, udtaler Lars Hjuler fra Pro Developments i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082