23948sdkhjf

Fejrer nytår med ordrer og chefudnævnelse

Siden november har Hustømrerne arbejdet som underentreprenør for KPC på den almene del af Nyt Psykiatrisk Center, der opføres i tilknytning til Det Nye Universitetshospital i Skejby ved Aarhus.

Kort før jul blev det officielt, at Hustømrerne også skal udføre tømrerarbejdet på den retspsykiatriske del af af Nyt Psykiatrisk Center.

Hustømrerne har tidligere vundet entrepriser på DNU-etaperne N2, N3 og S4, og når opgaverne på Nyt Psykiatrisk Center er ved vejs ende, kan virksomheden se tilbage på omtrent 130.000 færdige kvadratmeter på Det Nye Universitetshospital.

Ligeledes før jul blev Hustømrerne valgt til at udføre tømrer- og snedkerarbejdet på 272 nye boliger, der opføres på hjørnet af Katrinebjergvej og Møllevangs Allé i Aarhus N. Bag byggeriet står Olav De Linde, der har Dansk Boligbyg som hovedentreprenør.

Hustømrernes Aarhus-afdeling har i øvrigt adresse på Katrinebjergvej 117, blot to matrikler derfra, så de håndværkere, der skal arbejde på projektet, kommer ikke til at bevæge sig langt.

Endelig har Hustømrerne pr. 1. januar 2017 ansat Torben Kristensen i en nyoprettet stilling som indkøbschef. Det sker som led i en strategisk satsning på at udvikle indkøbsområdet.

49-årige Torben Kristensen har oprindeligt en baggrund som møbelsnedker, men har mange års ledelseserfaring og kommer senest fra en stilling som driftschef hos møbelvriksomheden Steens Group.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094