Lukningstruet afdeling overlever
Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland stod til lukning, men massivt pres fra medlemmerne har fået hovedbestyrelsen til at ændre mening.
Massivt pres fra lokalafdelingens medlemmer har imidlertid fået hovedbestyrelsen i Dansk Byggeri til at omstøde beslutningen i 11. time:
- En stor gruppe medlemmer i lokalforeningen har udtrykt forståelse for, at der skulle skæres ned. Også at der skulle fyres folk. Men direkte at lukke kontoret i Herning har en stor gruppe fundet direkte uacceptabelt, forklarer kontorchef i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Karl Højhus Jeppesen, til Herning Folkeblad.
Avisen oplyser, at beslutningen om at fortsætte i Herning blev endeligt konfirmeret på et medlemsmøde fredag eftermiddag, hvor også Dansk Byggeris direktion deltog.
Kilde: Herning Folkeblad